E Ink Kaleido™ skærm – den nye farveæra for e-læsning

3. august 2020

Teknologierne for e-læsning fortsætter med at være innovative. I 2020 blev den nye E Ink Kaleido™ skærm lanceret på markedet, hvilket betyder at engagerede læsere i hele verden kan få adgang til en endnu mere inspirerende og omfattende læseoplevelse. Vi er sikker på, at du har nogle spørgsmål om den nye skærm og dens fordele, og vi vil med glæde svare på nogle af dem!

Hvad er formålet med Print Color ePaper-teknologien?

Teknologien blev udviklet af E Ink Corporation til at muliggøre læsning af illustreret e-indhold i farver på en øjenvenlig skærm - lærebøger, videnskabelige håndbøger, opslagsværker, tegneserier, børnebøger, faglitteratur og virksomhedslitteratur.

Med E Ink Kaleido™ bliver farver, tegninger, grafer og diagrammer mere informative på E Ink-skærmen. Brugerne kan nu læse bøger til undervisnings- eller virksomhedsbrug uden at gå glip af vigtig information. Farveskærmen gør læsning på en E Ink-skærm endnu mere komplet og fængende.

Hvad er E Ink Kaleido™ skærm og Print Color ePaper-teknologi?

E Ink Kaleido™ farveskærmen kombinerer det klassiske sorte og hvide E Ink-panel og teknologi med et farvefiltermønster (Color Filter Array eller CFA). Dette betyder at et specielt RGB-filter benyttes på det monokrome E Ink-panel, der gør det muligt for E Ink Kaleido™ at vise op til 4096 farver og nuancer.

E Ink Kaleido™ skærmen giver optimal ydeevne med frontlyset tændt.

Har E Ink Kaleido™ alle E Ink-teknologiens fordele?

E Ink Kaleido™ skærmen er sikker for øjnene og bibeholder alle de unikke egenskaber, der kendetegner E Ink-skærmene. Den har intet genskin, hvilket giver mulighed for behagelig læsning udenfor. Den er også energieffektiv – alle E Ink e-læsere bruger kun energi når de bladrer i siderne samt til nogle ekstrafunktioner som f.eks. frontlys, derfor er det muligt at læse op til en måned på en enkelt opladning.

Få mere at vide om PocketBook Color e-læseren udstyret med E Ink Kaleido™ skærm.

Gå tilbage

Som mange andre virksomheder bruger PocketBook cookieteknologi for at forbedre din brugeroplevelse til analyse- og markedsføringsformål, så du får vist relevante tilbud, der på bedste vis er skræddersyede til dine interesser, mens du er på denne hjemmeside og tredjeparts hjemmesider. PocketBook respekterer din ret til privatlivets fred, og derfor beder vi dig om at bruge et øjeblik på at læse Håndtering af cookieindstillinger. Vær opmærksom på, at strengt nødvendige cookies altid er aktiverede. Hvis du er tilfreds med brugen af alle cookiefiler, skal du bare klikke på Ok i dette pop op-vindue. For at få mere at vide om cookieteknologi, dens fordele og hvordan PocketBook bruger den, bedes du se vores Cookiemeddelelse.

Aa HD