Ny PocketBook InkPad Lite: få en behagelig stor skærm til en overkommelig pris

2. august 2021

PocketBook er glade for at kunne præsentere deres helt nye e-læser InkPad Lite med en 9,7 tommer E Ink Carta™ skærm, der tilbyder læsning på en stor skærm til en endnu mere overkommelig pris! Varen er tilgængelig i efteråret 2021.

Den nye enhed med stor skærm, der også har en SMARTlight-funktion, et opdateret design og betjeningsknapper i siden, sikrer brugeren en problemfri og behagelig læsning.

Kombinationen af en stor skærm, en rimelig pris og masser af muligheder for at arbejde med tekst - brugerne kan skrive noter og lave bogmærker, fremhæve og gemme vigtige dele af teksten samt bruge en ordbog – gør InkPad Lite til et uundværligt værktøj til selvudvikling og studier.

Større skærm – en enestående e-læsningsoplevelse

PocketBook InkPad Lite er udstyret med en stor 9,7 tommer skærm, som er perfekt til enhver slags indhold: fra almindelig fiktion til faglitteratur og lærebøger. Et stort diagonalmål giver mere tekst på skærmen, og det er nemmere for læsere med synsproblemer at justere skriftstørrelsen efter deres behov. Glem ikke E Ink Carta™ teknologien, der betyder at e-læserens skærm er så tæt på en almindelig trykt bog som muligt og derfor er helt sikker for øjnene.

Flere muligheder med SMARTlight

I modsætning til traditionelle frontlys, giver SMARTlight-teknologien brugerne mulighed for ikke kun at justere skærmens lysstyrke, men også farvetemperaturen. Så brugerne kan læse med maksimal komfort under alle lysforhold og vælge varme eller kølige nuancer til frontlyset afhængigt af deres humør og præferencer. Ved den automatiske tilstand ændres indstillingerne i henhold til tidspunktet på dagen. Derudover kan læserne opsætte deres egne skabeloner med indstillinger for lysstyrken og dermed hurtigt tilpasse skærmen til deres behov på det rigtige tidspunkt.

Helt nyt design, betjeningsknapper i siden og kompakt størrelse

PocketBook InkPad Lite har et nyt stringent og pragmatisk design, som helt sikkert vil appellere til dem, der elsker det klassiske. Men modellens primære innovative ændring er, at betjeningsknapperne er blevet flyttet fra den nederste del af enheden til panelet i højre side. For mange brugere bliver e-læseren endnu mere ergonomisk og praktisk takket være muligheden for at kunne bladre ved hjælp af knapperne i siden. Og takket være G-sensoren, der registrerer enhedens skærmretning, er InkPad Lite lige velegnet til både højre- og venstrehåndede læsere. En anden god nyhed for brugerne er InkPad Lites størrelse. E-læserens mål er 236,2 × 173 × 7,9 mm, hvilket gør den til en af de mest kompakte enheder i denne kategori af skærmstørrelser.

Understøttelse af et stort antal formater uden behov for konvertering

En af de mange fordele ved alle e-læserne fra PocketBook er, at de understøtter et stort antal formater.PocketBook InkPad Lite vil også glæde brugerne med en ekstraordinær valgfrihed; enheden understøtter 19 bogformater og 4 grafiske formater. Det betyder, at e-læseren kan åbne bøger, dokumenter og billeder i alle de mest populære formater, og brugerne behøver ikke at spilde tid på at konvertere filer.

Wi-Fi og indbyggede Cloud-tjenester

Takket være appsene PocketBook Cloud og PocketBook Reader kan brugerne synkronisere bøger (og hele biblioteker) mellem forskellige enheder. Derudover gør tjenesterne Dropbox og Send-to-PocketBook samt den indbyggede Wi-Fi det muligt at overføre bøger til e-læseren med bare et par få klik.

Dual-core processor og kraftfuldt batteri

PocketBook InkPad Lite er udstyret med en kraftfuld dual-core processor, hvilket giver høj hastighed ved indlæsning af bøger og applikationer samt problemfri bladring mellem siderne. Og takket være batteriet på 2200 mAh kan e-læseren fungere på en enkelt opladning i op til en måned.

PocketBook InkPad Lite på 9,7 tommer gør det lettere end nogensinde at blive begejstret for e-læsning.

Gå tilbage

Som mange andre virksomheder bruger PocketBook cookieteknologi for at forbedre din brugeroplevelse til analyse- og markedsføringsformål, så du får vist relevante tilbud, der på bedste vis er skræddersyede til dine interesser, mens du er på denne hjemmeside og tredjeparts hjemmesider. PocketBook respekterer din ret til privatlivets fred, og derfor beder vi dig om at bruge et øjeblik på at læse Håndtering af cookieindstillinger. Vær opmærksom på, at strengt nødvendige cookies altid er aktiverede. Hvis du er tilfreds med brugen af alle cookiefiler, skal du bare klikke på Ok i dette pop op-vindue. For at få mere at vide om cookieteknologi, dens fordele og hvordan PocketBook bruger den, bedes du se vores Cookiemeddelelse.

Aa HD